Hvalpe    Trimmesalon    Min kennel    Nyttige links    Min gæstebog   Breve fra hvalpekøbere    Udstillingsresultater    Trimmekursus    Forside

 

Her er et svar på spørgsmålet fra en cairnejer om, hvorfor en cairn skal håndtrimmes og ikke "skæres" med en trimmekniv.

 

 Jeg har 2 cairn-terrier som jeg syntes fælder en del, jeg har hørt at det
 er fordi de skal håndtrimmes, men har samtidig fået at vide hos vores
 sædvanlige trimmer, at det er synd for hundene at håndtrimme dem, de skal
 skæres, nu er jeg kommet meget i tvivl. Håber på lidt hjælp her.
 

Svar fra en cairnejer og trimmer.

Du må endelig ikke komme i tvivl :-)

En cairn terrier bør så absolut trimmes. En cairn terrier's hår vokser ud og
dør og derfor skal hårene "tages" ud, så nyt kan komme til. Når hunden bliver
gammel og slap i skindet kan man da godt overveje at klippe, men så bliver
pelsen også blødere.

Desværre tror jeg ikke, at din sædvanlige trimmer ved nok om trimmehunde,
hvis jeg skal være helt ærlig !

Tak for svaret, jeg vil finde en trimmer der håndtrimmer, det er ellers der
jeg har købt min første Cairn som også trimmer, jeg har fået beskeden om det
er synd, men jeg syntes bare begge mine hunde fælder meget og har en grim
pels efterhånden.

Hej Ulla og Harry

Jeg syntes bare, jeg ville sende en lille hilsen, for at fortælle om min tilfredshed med trimningen af Nala og Pippi, jeg kan tydeligt se forskel.
Pippi har et sort tæppe på en stol, hvor hun ligger meget, det har jeg været nødt til at støvsuge rigtigt tit, da det var fyldt med hundehår.
Nu er der gået en uge og jeg er i gang med støvsugningen og der er ikke et hundehår på det og det er bestemt ikke fordi hun ikke har ligget der.

 Så tusind tak for det gode arbejde.

 Med venlig hilsen

 Ruth Chor

Hvorfor trimmes visse racer?

 

Ordet >>trimning<<  anvendes almindeligvis i daglig tale for både stripning og trimning.

   Stripning foregår ved, at man trækker de løsnede dæk hår ud med rod. Der må absolut ikke bruges skarpe redskaber, idet arbejdet i så fald forfejles.
Meningen med stripningen er jo at fjerne de døde dækhår, for at en ny, frisk overpels kan vokse frem.
Plukkes de gamle dækhår ikke væk, kan de nye ikke komme frem – eller bliver de i bedste fald dårligt udviklede og svage.

   Tænker man sig eksempelvis to airedale terriere med racetypisk ru pels, hvor den ene trimmes, og den anden skæres med skarpt værktøj eller klippes,
så beholder den førstnævnte i sin sene alderdom de for racetypiske farver og pelsens blanke ruhed,
medens den sidstnævnte efter en eller to >>skarpe<<  behandlinger får et gråt, blødt og ligesom livløst hårlag.

   I det sidste eksempel beror forringelsen på, at når overpelsens hår begynder at ældes, gråner de gradvis inde fra roden.
Når man så klipper eller skærer i hundens pels, bliver de grå hårstumper tilbage og hindrer den ny pels i sin vækst.

Gennem gentagne klipninger, eller på anden måde >>skarp<< behandling bliver den ny pels stadig svagere og taber mere og mere af sin farve, til den til slut er mere eller mindre sølvgrå.

   En hvid ruhåret hund kan jo ikke gråne ved, at håret bliver klippet eller skåret. Men pelsens struktur bliver silkeagtig og død og tager med henrykkelse imod alt tænkeligt snavs.
For i øvrigt er en blød eller rigtig silkeagtig ruhårs pels en grov standardfejl.

   Mange hundeejere påstår, at det ikke gør noget, at pelsen bliver grim, da de ikke har i sinde at udstille.
Men faktum er, at en klippet/skåret pels er betydelig sværere at holde end en trimmet. Den filtrer let og tiltrækker sig som nævnt snavs på en anden måde end, hvad en trimmet pels gør.